Vælg en side

Michael Hendriksen i Folketinget…

 

Jeg stiller op til det kommende Folketingsvalg i 2026.

Det gør jeg for at vi kan få en bornholmsk stemme ind på Christiansborg, som taler landbruget og Bornholms sager i Folketinget

Lidt om Michael Hendriksen…

Jeg har hele midt liv haft Bornholm som centrum for min familie og min dagligdag.

Jeg voksede op på Tornegård i Knudsker ikke så langt fra Frigård, hvor min kone Renate og jeg bor i dag.

Siden 1984 har jeg efter endt drifsleder uddannelse på Lyngby Landbrugsskole været landmand. I dag er aktiviteterne suppleret med maskinstations arbejde.

Sammen med Renate, som jeg er gift med og har været sammen med siden vi gik ud af 10 klasse,  har jeg to voksne piger, som bor på Sjælland med deres børn.

Medlem af HJV siden 1981, udsendt 2 gange.

Politisk aktiv med start for ca. 15 år siden med start i Venstre og nu Danmarksdemokraterne.

Renate og jeg har nu fælles interesse i Danmarksdemokraterne, hvor Renate er formand på Bornholm.

– Danmark skal have en blå regering

– Nej tak til en Co2-afgift

– En tryg og værdig alderdom for vore ældre

– Billigere transport for fastboende bornholmere

– Bedre lønninger til vore soldater

– Styrkelse af det bornholmske forsvar

– En stram, fair og konsekvent udlændingepolitik

Danmarksdemokraterne er garant for en blå regering

Vi arbejder for en blå regering/statsminister. Som et blåt liberalt parti, kommer vi aldrig til at pege på en rød statsminister, sådan som Venstre gjorde ved det seneste valg. Aldrig.

Bedre forhold for produktionsdanmark

Landbrug, fiskeri, industri og transport skaber vores velstand. Vi er imod CO2-afgiften på landbrug og fiskeri og vil luge ud i bureaukratiet. Det skal kunne betale sig at producere og skabe arbejdspladser i hele Danmark.

En stram, fair og konsekvent udlændingepolitik

Indvandrer fra ikke vestlige lande, som kommer til Danmark og begår kriminalitet er ikke velkommen i landet. Begår de kriminalitet skal de sendes retur hvor de kom fra. Samtidig skal vi også anerkende, at den velfærdsstigning, som vi har oplevet gennem de seneste år, kommer i kraft af mange hovedsagelig vestlige udlændinge vælger at komme til Danmark og arbejde. De skal fortsat være velkommen, men laver de kriminalitet, så er det også farvel og tak til dem.

Billigere transport for fastboende bornholmere

Som øboer er vi dybt afhængige af at kunne komme til og fra Bornholm. Når vi er ude i god tid kan vi i dag finde billetter til en god pris. Men andre gange skal vi fra øen med kort varsel og så er priserne ofte en helt anden snak. Jeg mener, at vi som fastboende bornholmere skal kunne komme fra øen til en fast og fornuftig pris hele året rundt. Uanset om det er med kort varsel.

Ældre skal kunne regne med en tryg og værdig alderdom

I de kommende år bliver der flere ældre, hvilket kræver, at vi begynder at tænke på, hvordan vi finansierer den værdige pleje og omsorg, som der bliver behov for. I Danmarksdemokraterne vil vi tilføre området flere penge i takt med at der bliver flere ældre. Samtidig mener jeg, at vi skal frisætte ældreplejen og lade folk få større selvbestemmelse i valg af ældre pleje.

Bedre lønninger til vores soldater

Danmark opruster alt hvad vi kan i disse år. Desværre følger pengene til soldaterne ikke med. Senest fandt finansministeren sammen deres venstre venner i regeringen 1500,- i lønstigning til soldaterne. Det synes jeg er pinligt og ikke værdigt over for vores soldater.

Jeg mener, at vi bør aflønne vores professionelle soldater på et minimums niveau som en faglært håndværker, hvis vi mener det alvorligt, at vi ønsker et stærkere forsvar, hvor nogen hver morgen står op for at passe på vores land.

Styrkelse af det bornholmske forsvar og beredskab

Bornholm skal pga. den geografiske placering have et forstærket forsvar/ beredskab. Vores placering kalder på, at vi omgående prioriterer en styrkelse af vores forsvar og beredskab på Bornholm, så vi kan modstå angreb af enhver art på betryggende vis.